Eksistentiel coaching / supervision
For dig som vil have kvalificeret supervision med mulighed for kontinuitet, ikke vil binde sig over tid eller har behov for at kunne aflyse med kort varsel.
I 2023 fortsætter jeg med en ny fleksibel ramme jeg afprøvede med positiv respons sidste år. Du tilmelder dig pr. gang og binder dig ikke til at være med alle gange – men muligheden er der.
Hvem kan deltage?
For dig med gestaltbaggrund eller tilsvarende og som arbejder som terapeut, coach, konsulent eller møder mennesker i svære livsituationer. En blandet gruppe med deltagere fra forskellige virksomhedsfelter bidrager til bredde og dybde.
Arbejdsform
Vi arbejder med arbejds- og livssituationer med fokus på at støtte din personlige stil og udtryk. FAMA, FeltAnalyse Med Awareness, et navigationsværktøj med relations- og feltperspektiv, som jeg har udviklet, er basen for intervention på det rette niveau. Kroppens reaktioner og koblinger til den åndlige dimension integreres som en del af processen. Teori input fra Gestalt, krise-chok- trauma og hjerneforskning flettes ind efter behov. Der vil også inkluderes at se på tilknytning og nervesystemets betydning for, hvordan vi opfatter andre og udtrykker os i arbejds- og privatliv.
Vi skifter mellem individuel supervision på en situation, du har med dig eller et fælles aftalt tema eller direkte supervision. Der findes også mulighed for supervision på supervisionen.
Praktisk information
Dato:
Antal deltagere: max 6
Afgift 1800 kr. inkl. frokost
Lokale : Strandvejen 226 A , Snekkersten
Tilmelding og betaling
Mail direkte til judith@coexistence.dk . Skriv navn og fakturaadresse, hvis du er ny deltager. Tilmeldingen er bindende fra mandagen 7 dage inden supervisionsdagen. Aflyser du senere tilbagebetales ikke afgiften, men den kan overføres til en efterfølgende supervisionsdag.
Om Judith
Jeg er uddannet dipl.gestaltterapeut, socionom, cert. mindfulnessinstruktør MBSR., Cert.SE- practitioner og har senest taget en 3-årig uddannelse i Somatic Experiencing – en kropsorienteret metode som forsigtigt forløser chok, traumer, posttraumatiske påvirkninger og stress.
Jeg har været selvstændig siden 1975 med psykoterapi, supervision, uddannelse og lederudvikling som hovedfokus heraf 20 års engagement på Gestaltakademiet på alle niveauer, 15 års samarbejde med Tetra Pak Leadershiptraining og 12 års virke som supervisor på Røde Kors Malmö Rehabilitering for torturramte. Et af mine specialer er generationers påvirkning af flugt og krig.