Når du bliver modtaget , bliver du dig selv igen.

Når du har oplevet at få en skramme eller revne i huden, ved du, at det er muligt at rense den, give den luft og pleje og så heler det lille sår af sig selv. Får du et brækket ben, kan du kommer på hospitalet og få det sat sammen igen.
Får du et større sår i sjælen – en større overskridelse af dine personlige grænser – i dine helt nære relationer, en stresssituation, en bilulykke, pludselig hændelse, overgreb overfald eller kommer hjem efter krig som veteran, kan du komme til at tro, at ord er nok til at komme i balance med dig selv – bare en samtale. Men det er ikke nok – tværtom kan du få det meget værre, fordi du genoplever alt det smertefulde igen.
Hos lægen kan du så få tilbudt mange forskellige stærke piller og mange forskellige diagnoser – og så kan du fortsætte med at overleve – med dine store indre spændinger, angst, uro, ensomhed og depression — og mærke hvor svært det er at være sammen med andre mennesker! – Men er det nok at fortsætte med at overleve på den måde?? Nej! Nej!

zebra-724638_960_720
Når du bliver modtaget, bliver du dig selv igen

Det eneste sted din sjæl kan genvinde sin ro, er i en relation, hvor du lidt af gangen kan opleve dig selv blive modtaget, som det menneske, du i dybet er – og engang var, før dine helt personlige grænser blev overskredet.
Gennem Somatic Experiencing© – traumeterapi –  læs om Træningsgruppe i Embodiment– kommer du med små skridt til at møde dine kropsfornemmelser af sikkerhed og tryghed. Det første du kommer til at opleve er, at kunne sidde stille i en stol og mærke at det rum, du er i, er et trygt rum og at den person, du sidder overfor, låner dig sine ører, hjerte og nervesystem og tilstedeværelse, så du har tid til at mærke dig selv falde mere og mere til ro. Skulle du blive lidt urolig, kan du få hjælp til at se på ting i lokalet, som kan give dig ro – et billede – en lampes form du kan lide – en blomst etc.
Små skridt til at føle, at der er plads til dig – lige her og nu.

Du kommer ikke til at se på dine smertefulde oplevelser , før du ved, at du kan falde til ro i kroppen, og at du begynder at opdage, hvordan du kan regulere dit nervesystem. I første omgang er det vigtigste, at du mærker, at du føler dig tryg og levende – lige i dette øjeblik – at du kan føle, at du bliver dig selv  – et helt menneske igen.
Et menneske, der føler sig mødt i den terapeutiske relation, kan med tiden genfinde og genopbygge både sin egen  tabte selvtillid og tilliden til den anden.

Mange tror, at vore traumer viser sig i vore ubehagelige historier og begivenheder og derfor taler man om dem.

Vore traumer er derimod indlejret i vort nervesystem. Derfor er det vigtigt, at du får øje på dit nervesystem, lærer at få tilgang til det, hvordan det fungerer og hvordan du kan regulere dig selv.

I mange forskellige former for terapi beskæftiger man sig ikke med nervesystemet, fordi det for en del terapeuter og behandlere er usynligt.

Vi er pattedyr, og vi er i hvert øjeblik optaget af vor sikkerhed og tryghed. Den mindste lyd og bevægelse fanger hver celle i vor krop, så vi stoppe op, og ser efter om vi er truet eller ej. Er vi truet, løber vi, kæmper eller stivner = får os ind i freeze.
Derfor har vi SE-traumeteraputer fokus på at støtte din opmærksomhed på at lære din krops mange signaler at kende: snurren, smerte, uro, angst, varme, udvidelse, sammentrækning, tristhed, kulde etc., så du kan forstå og oversætte din krops sprog.
Når du forstår, hvad din krop har brug for, har du mulighed for at få det, du har brug for.
Når du også evner at modtage dig selv, bliver du dig selv igen.

Læs mere om, hvordan du kan regulere dig selv.