Mandegruppe – Embodiment lørdag, d. 7. marts 2020

 

Vase og kamp

 


Hej mand!
I denne mandegruppe vil NUET og KROPPEN være din indgangsdør og læremester. Hvem er du som mand og menneske? Lad os i denne mandegruppe fokusere på dit forhold til nærhed, afstand, sårbarhed, styrke, dominans og underkastelse, hetero- og homoseksualitet, aggression og grænser. Læg mærke til mændene på vasen.
Læs artikel: “At leve mellem styrke og sårbarhed er udfordringen for mænd.”

Du melder dig kun til denne lørdag. Hvis du så bliver interesseret i at fortsætte mandegruppen, har jeg afsat nogle lørdage eller søndage indtil sommerferien, som du så kan melde dig til.

Dato og pris for introlørdag, d. 7/3 kl.9.30 – 16.00
kr. 800- pr. pers.
Hvis du får lyst til at gå videre, kan du se datoerne neden for!
Tager du en ven / kollega med, betaler I begge 600 kr. (rabat 200 kr. pr. person)
Medtag mad til fælles frokostbord!

Datoer og pris for fortsættelse af mandegruppen 4 gange:
Lørd.,d. 28/3, sønd., d. 19/4, lørd., d.16/5, søndag, d. 14.juni
Pris: kr. 3.200- pr. pers.
Tager du en ven / kollega med, betaler I begge kr 2.600 ( rabat 800 kr pr. pers.)

Adresse
Undervisningen foregår i CoExistence lokaler:  Strandvejen 226 A, 3070 Snekkersten.

  • Program
    • For dig som mand, der personligt vil have flere redskaber til at balancere dig selv
    • Også for dig som mand, der arbejder som terapeut eller behandler
    • Fokus på kroppens evne til at give og modtage  og samtidig berolige et overvældet nervesystem. Traumer er i nervesystemet og ikke i begivenheden. Når du får bedre kontakt indadtil til frosne områder i kroppen, har du også større mulighed for at forbedre din kontakt til andre. Det haptiske system
    • Fokus på temaer om at være mand
      – at give og modtage – at sige ja/nej/måske – hvad har jeg brug for? – hvor er jeg lige nu i mit liv?
    • Fokus på tilknytning / relationer
      Hvordan er det at have kontakt med andre mænd?
      Du har mulighed for at kunne opnå en mere sikker tilknytning – den psykologiske og relationelle dimension. Når du selv opnår en mere sikker tilknytning, bliver du også bedre til at kunne etablere en gensidig regulering af dig selv og af dine nære relationer kvinder /mænd/familie/ børn/kollegaer.
    • Fokus på at berolige og balancere et uroligt nervesystem/ temperament.  Regulering af nervesystemet
    • Fokus på at give dig redskaber til at undersøge de områder i dit liv, der taler til dig. At kunne leve et liv i “væren i gøren” – “gøren i væren” – at finde balancen!
    • Individuelle sessioner
      Hver gang vi mødes, vil vi have en blanding af øvelser enkeltvis, 2 x 2, små teoretiske oplæg og 1 – 2 deltagere vil kunne få en individuel session, hvor vi efterfølgende har mulighed for at tale om sessionen.

Deltagerantal: højst 10

Tilmelding
Send mig en mail på david@coexistence.dk med dine kontaktoplysninger: navn, adresse, telefon, email, så sender jeg dig en faktura. Betal ikke før du får fakturaen!!
Tilmelding – først til mølle – senest 2 dage inden kursusstart.
Tilmeldingen er bindende (sygdom, rejser, vejr, bilen og toget etc)

Læs artikel på dansk om at få lært at regulere dit nervesystem  At blive vækket til live igen. Read the article in English about learning to regulate your nervous system: To be brought back to life again.